Læringsspil

LÆRINGSSPIL

I arbejdet med spillet som læringsmæssigt redskab har spillet særligt to egenskaber:



Spillet som redskab til refleksion og diskussion

Når vi deltager i et spil, må vi følge de regler, spillet opstiller. Reglerne er på sin vis spillet, og hvis vi vil have del i det sjove, må vi acceptere spillets regler. Det betyder, at spillet kan ’tvinge’ os til at reflektere over spørgsmål, billeder osv. Hvis vi skal blive enige i gruppen eller overbevise de andre, så fremtvinger det diskussion og fremlæggelse af synspunkter.


Spillet kan være en ramme til at diskutere virksomhedens, familiens eller vennernes vigtigste værdier. Spillet kan rammesættes, så det ender ud i en fælles værdiforståelse, vi f.eks. kan tage med os ind i virksomhedens dagligdag. Vi kan vende verden på hovedet og få sat ord på, hvordan her kunne se ud. Spillet fungerer som en rammesætning og et oplæg, mens deltagernes bidrag udgør spillets indhold.


Spillet har en magt over os. Hvis vi følger spillets regler (fordi det er sjovt, fordi vi bliver bedt om det, eller fordi vi ikke kan lade være), vil vi også gå langt for ikke at bryde spillet. Træk et spørgsmål: ”Hvem af os spillere har det grimmeste hår?”, ”hvem er den vigtigste at invitere til din fødselsdag?”. Hvis du ikke svarer, spiller du ikke spillet. På godt og ondt tager deltagerne i spillet oplevelsen og tankerne med sig ud af spillet.


Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi sætter i gang med spillet.


 

 

Spillet som simulation af regler i ’den virkelige verden’

Et andet perspektiv er at se reglerne i spillet som en spejling på de ’regler’, der er i vores hverdag. I en simpel form, kan vi se reglerne som konsekvens: Hvis du kører for stærkt rundt i svinget, ryger du af banen! Du kan altså lære reglen, at du ikke kan køre for stærkt rundt i et sving. 


Det kan også være hele det scenarium, spillet opstiller. udover det grafiske lag, som spillet fremstiller af verden, opstiller spillet dine muligheder og begrænsninger. Hvis du vil holde en familie i Nepal i live, kræver det på kort sigt mad og drikke, på lang sigt uddannelse og arbejde. Du kan dog ikke sende børnene i skole hver dag, for det har du ikke råd til, og du kan ikke sende forældrene på arbejde på hver dag, for det kan de ikke holde til. Måske kan du sende børnene i marken?


Når vi får mulighed for at prøve reglerne i stedet for at få dem fortalt, kan vi opleve og erfare dem. Det giver en mere ’kropslig’ forståelse, frem for blot en faktaviden. Hvis vi får lov at prøve det selv, handler vi i spillet med de forventninger, vi går ind til spillet med. Når vi så oplever, at vores forventninger ikke holder helt stik, og vi derfor taber undervejs, så må vi revurdere vores forståelse. Udfordringer kræver refleksion, vi bliver nødt til at tænke andre veje for at komme videre og vinde. Vi lærer meget af at fejle. Og vi må derfor gerne tabe spillet!


I dette perspektiv skal vi dels være opmærksomme på, at spillets regler altid er en forsimpling af virkeligheden, ikke en tro kopi. Desuden skal vi være opmærksomme på, at der er nogen, der står bag dette spil og dermed opstiller de regler, vi følger som deltagere i spillet. En avis, en reklame og en novelle har også en afsender med et syn på verden og en interesse i at bringe sin historie. Hvem siger f.eks., at det er dyrt for en familie i Nepal at sende børn i skole?


Svaret er for det første, at spillet er en forsimpling – ikke alle familier i Nepal er fattige -, for det andet at vi blot skal være kritiske overfor de regler, vi præsenteres for. Ligesom vi skal være det overfor reklamer, avisartikler og dronningens nytårstale..



jeppe@tankespil.dk

2860 Søborg

CVR 31683270

 

Copyright @ All Rights Reserved