Spil til sjov

SPIL TIL SJOV

Når jeg udvikler spil til sjov, er spillets formål først og fremmest at underholde helt vildt:) 


Nye spil på banen

Ludo, Matador og Trivial Pursuit.


Hvorfor er disse spil stadig de mest populære spil!? Det er ikke fordi de gode, men fordi vi altid har spillet dem, og fordi vi faktisk ikke kender ret mange andre spil. Vi falder tilbage til det, vi kender og selv har spillet som børn. Måske gider vi heller ikke sætte os ind i nye spil, fordi der har været for mange dårlige spil, der ligner alle dem vi kender. Det er direkte sørgeligt. Tænk hvis vi stadig kun så film med Dirch Passer (ham er der nu ikke noget galt med). 


Heldigvis er der kommet mange gode spil til verden siden da (bl.a. fra vores eget lille Danmark), der rykker lidt ved de klassiske, konservative spil. Bezzerwizzer og Magic Maze for at nævne to gode eksempler. 


Mit mål er at udfordre de konservative spilformer og bidrage til flere af de gode spiloplevelser. Hvis vi kan lave et spil, der giver folk en ordentlig grinetur og en oplevelse, der rækker udover selve spillet, så er succeskriteriet nået.  



Kun for sjov!?

Når vi taler om læringsspil og spil for sjov, er der en grundlæggende forskel: Spillets formål. Det betyder ikke, at der ikke er masser af læring i gode underholdningsspil, eller at læringsspil ikke kan være underholdende. Absolut ikke.


Når vi alligevel laver denne skelnen, er det fordi et klart mål er vigtigt, når spillerne sætter sig til bordet. For virksomheden, der skal lære om etiske dilemmaer på arbejdspladsen, er det vigtigt at forventningerne om en effektiv læring indfries gennem processen. Det 'sjove' behøver her ikke ligge i en grinetur, men derimod i aha-oplevelsen af at lære noget gennem interaktionen med kollegaer og via spillets dynamikker.



Omvendt må det meget gerne være grin og skæg, der er allermest af, når der spilles et spil som Match rundt om stuebordet. Jeg arbejder derfor ikke ud fra en modsætning mellem læring og sjov, men ud fra en lidt mere nuanceret forståelse af, hvad 'sjov' egentlig er. 

jeppe@tankespil.dk

2860 Søborg

CVR 31683270

 

Copyright @ All Rights Reserved