Matematik er for nogle fantastisk, og for andre er det svært at få hold på. Tal er faktisk ret fascinerende, det er bare nemmest at lære, når man er motiveret, når man er nysgerrig, og når det er sjovt.
DOMAT er et analog spil, som er klar til eleverne, så snart du åbner æsken. Eleverne kan spille i grupper á 2-8, og der er til seks grupper, som spiller samtidig. I kan bruge 30 min. eller I kan spille og arbejde med matematikken henover flere lektioner. Aldersgruppen er 7+ og det er spillet i alt fra 2. - 10. klasse, fordi der er flere lag i at kunne lægge tal sammen, forstå strategien og arbejde med sandsynlighed.
Der er en enkel præsentation til dig som lærer og til elever her: DOMAT intro.
Pris pr klassesæt: kr. 2.400,00 ex moms
Gratis fragt.
Vi laver også gerne en pakke, hvor I får klassesæt og en introduktion til spillet for elever/lærere med gode tips til at bruge spil i undervisningen. KONTAKT os for mere info.
Bestil spillet her:
Jeg afprøvede lige dit spil på min 5. klasse. Kæmpe succes og virkelig godt fundet på.
Jesper Bøttiger, lærer
Vil bare sige tak for ”Domat” – jeg bruger det i 4. og 5. klasse og de synes det er mega sjovt. Rart med et spil, hvor de lærer noget og selv bare spiller videre selvom de har pause 😃
Lise Lotte Lange, lærer
Det er en sjov måde at lave matematik sammen med vennerne på, og man skal tænke over, hvad man gør!
Hjalte, 12 år
Eleverne var meget begejstrede. De sagde at spillet var meget godt til matematik fordi de skulle regne -deres point selvfølgelig! Desuden var spillet også god i forhold til at tænke strategisk og logisk... det var ikke lige meget hvilke tal man valgte, og hvor man valgte at placere! Eleverne mente også at de fik trænet det med at få øje på talmønstre/række. Jeg selv synes at, reglerne var nemme at forstå, og spillet er sjovt og godt til matematik. Jeg vil give det videre til mine kollegaer.
Ana Maria Jensen, lærer
Jeg købte DOMAT med den klassiske bagtanke som forælder; at her var et spil til at træne matematik. Men jeg havde ikke forventet, at børnene ligefrem ville finde det frem selv hver aften for at spille. Og ikke nok med, at de elsker at spille DOMAT, så har de også været de første i familien til at knække koden på logikken. De har de største rekorder på point, og det har affødt snakke om både statistik og sandsynlighedsberegning. Virkelig et fedt familiespil, som rent faktisk giver et godt udgangspunkt for mange matematiske snakke med ens børn 😃
Sidsel Lemvig Glimberg
Spillet er godt og sjovt; det får hjernen i gang og tvinger mig til at tænke taktisk!
Jano, 10 år
Spillet er sjovt og lærerrigt og ret taktisk, men nemt at forstå, når man først har prøvet det én gang!
Birck, 11 år
DOMAT sniger tal ind i et matematikfremmed hjem på en meget fin og hyggelig måde. Tak!
Kristian Møller Bak
Fremragende blanding af yatzy, regnespil og yderst komplicerede taktiske overvejelser! Efter 5 minutter er selv de 7-årige bidt af en gal DO-MAT'er!
Magnus
BAGGRUNDEN
Det her er et personligt Tankespil projekt, der har været 2 år og 100 tests undervejs. Det er et forsøg på at lege med tal på en sjov måde, som også pirrer vores nysgerrighed. For tal er ret magiske i virkeligheden.
Det er dansk design og dansk produktion, selvfølgelig i miljøvenlige materialer. Æskerne er produceret og samlet på Hans Knudsen Instituttet, som er et fantastisk socialøkononisk initiativ.
Både små og store har taget spillet til sig undervejs, så nu skal det for alvor ud og leve. Første, andet og tredje oplag blev (i al beskedenhed) udsolgt i efteråret. Det kan i øjeblikket ikke købes enkeltvis, men det kommer..
Har du spillet DOMAT?
Skriv din anmeldelse HER :)