Hjemme i stuen

Hjemme i stuen 


Vi har en kæmpe passion for at udvikle spil, der giver os noget udover selve oplevelsen. Nogle er udgivet i meget små oplag, andre er udgivet hos større forlag og sælges rundt i verden.

De små oplag er danskproducerede og håndsamlet. Vi sender kun ud én gang om året. Resten af året må du kigge forbi kontoret - men det er også rigtig hyggeligt! 

EXPLORER

2024 spillet til familien

Det her handler om at udforske områder som den store eventyrer, du er!

I spillet kaster du en masse terninger - og vælger de bedste til dig selv. Resten giver du videre, og sådan fordeles hver rundes terninger. Terningerne afgør hvilke områder, du kan udforske denne runde, og det hele handler om at få færdiggjort de bedste områder først. I har hver jeres spilleplade og måske også hver jeres idé om, hvilke områder der er de bedste at gå efter. 

Køb det senest 12. dec., så sender vi det senest 14. dec. Du kan også hente det på kontoret i Brønshøj  efter aftale - bare
skriv til mig:)


Alder: 7+ 

Spillere: 2-5

Spilletid: 20 min.


100 spilleplader

10 terninger

3 blyanter

ZooRace

Spil til familien

Tror du grisen tager førstepladsen?

Nogle dyr er hurtigere end andre, men i det her spil er du med til at bestemme farten, så alt er muligt!. Du skal samtidig satse på, hvem du tror vinder, og jo tidligere du satser, jo større bliver gevinsten.


Det skal først og fremmest være sjovt at spille, men samtidig giver det dig faktisk en enkel forståelse af sandsynlighed. Og så er der også strategi, bluff og samarbejde - så alle har en chance.

Spillet er dansk design og produceret i miljøvenlige materialer, bl.a. hos nogle utrolig gode mennesker i Københavns Nordvestkvarter. 


Udgivet i 100 signerede eksemplarer 


Alder: 7+ 

Spillere: 2-4

Spilletid: 20 min.


1 væddeløbsbane

36 satsekort

12 chancekort

10 dyr

3 terninger

3 pokaler

60 pengesedler

Sig Mit Navn

Spil til kommende forældre

Sig Mit Navn er et spil til nybagte forældre, der skal hjælpe mor og far til at finde det helt rigtige navn. I 48 situationer skal I teste de navne, I overvejer. Navnene skal hviskes, råbes, synges og rimes på, inden I endeligt beslutter jer.


Sig Mit Navn er dansk design og dansk produceret af genbrugspapir og miljøgodkendt karton. Æskerne er produceret og samlet af den sociale institution, HKI, og så har vi kun lavet 100 stk i første, særlige oplag.


"Det spil var genialt :)

Vi fik faktisk elimineret to navne på den baggrund. Ret effektivt vil jeg sige. Det virker!"

- Ivan & Simone

Alder: 18+ :) 

Spillere: 2+

Spilletid: 10+ min.


3 stemmekort

48 situationskort

Match! - hvordan ser du din verden?

Spil til venner & familie

Kan du forklare en sammenhæng mellem studenter og tordenvejr? Eller en kamel og grillpølser? I spillet her skal du finde og forklare sammenhænge, og det udfordrer din fantasi og evne til at associere og forklare.


Match! er mere sjov end strategi, og det kræver hverken terninger eller paratviden. Det handler om at fortælle gode historier. 


Spillet er første gang udgivet i 2010 og solgt i boghandlere over hele landet. Senere er det udgivet i Sverige og Norge under titlen Story.

I dag er spillet udsolgt.



"God og original idé, der sætter gang i fantasien og den gode historie. Det er utrolig nemt at komme i gang. Spillet er sjovt, og man griner meget. Alle uanset alder kan være med - og vinde."

- Anmeldelse i Søndagsavisen 4,5 stjerner



"Match er et lækkert, solidt, æstetisk udformet spil til den hurtige fantasi og improviserende frækhed"

- Anmeldelse i Nordjyske 5 stjerner

#RF - vinder

Tankespil /

Roskilde Festival 

Vinder i konkurrencen om at designe et spil til Roskilde Festival.

Udfordring: at bruge festivalens nye terningesæt + skal kunne spilles på teltpladsen.


Du skal gamble, gætte og kunne holde en festivaltale!



Spillet er udviklet i samarbejde med Rasmus Møller

Kockatoo / Imitator

Tankespil / Mindtwister

Hvordan lyder en rulletrappe? og kan du efterligne lyden af en motorsav, uden at det lyder som en racerbil?


Kockatoo er et lille, enkelt børnespil om at efterligne lyde. Det er første gang udgivet i Sverige, Norge og Finland. Siden er det udgivet under navnet Imitator i bl.a. Tjekkiet, Canada og USA


"Jag vill spela i morgon också", sade sjuåringen, som lyckats låta som ett helt middagssällskap.

- Anmeldelse i Arbeterblatet


"This game is hilarious and so much fun - for all ages! This will be our new go-to family game, as all three generations enjoyed playing it from ages 7-70! We laughed till we cried. Highly recommend! "

- familieanmeldelse, Mindware


PAL Award winner